søndag den 28. november 2010

1. Søndag i advent...

Byder på julehygge og pynt, dog uden ungerne, som hellere vil nyde sneen :-)

Bagte lidt speltpebernødder...

Indkøb:

1 brev Dr. Oetker pernøddekrydderi
4 1/5 dl Sigtet Speltmel
1 1/2 dl rørsukker
1 æg
125 g smør

Tænd ovnen på 200 G.

Bland krydderi, mel og sukker godt sammen. Smuldr smøret i melblandingen, saml med æg.. Tril lange pølser og skær i små stykker som rulles til kugler. Bages ved 200 g i ca. 10 min alt efter størrelse.

Smager fantastisk og er snyde nemt :-)

torsdag den 25. november 2010

Frikadeller








Indkøb:


1 kg hakket kalv/flæsk eller hakket kylling
4 tsk. salt
1 tsk. peber
2 stort løg
2 spsk. groft speltmel
2 æg
1 håndfuld havregryn
3 små gulerødder
1 håndfuld hvidkål


Hak løg, gulerødder og hvidkål rigtig fint. Bland det hele godt og steg dem i milda/becel.


"græske" frikadeller: Tilsæt en håndfuld smuldret fetaost inden du steger farsen :-)


Lav en mega portion og så er der frikadeller til den ene dag og boller i karry til den næste :-)

Kødboller





Indkøb:


½ kg hakket kalv/flæsk eller hakket kylling
2 tsk. salt
½ tsk. peber
1 stort løg
2 spsk. Groft speltmel
1 æg
1 tsk karry


Hak løg og bland det hele godt... Bring en gryde vand med salt i kog, form små "boller" og kog dem IKKE for mange i gryden af gangen, helst kun 1 lag.



Red Velvet muffins 1. forsøg







Indkøb:

250 g Sigtet speltmel
2 spsk.  kakao
115 g smør (brugte alm. smør idag)
3 æg 
1 tsk. vanille essens
260 g rørsukker 
1½ flaske rød frugtfarve!!!
240 ml kærnemælk
1 tsk. hvid eddike
1 tsk. bagepulver

Hvid topping:
50 g  smør
1/2 pk. Philidelphia flødeost naturel
1/2 tsk. vanille essens
flormelis efter smag
Evt:  kokosmel


Tænd ovnen på 175 g.

Sigt mel og kakao sammen i en skål. Tag en ny skål og pisk smør og sukker til det er hvidt. Slå æggene ud i en lille skål  og pisk lidt af gangen i sukker/smørmassen. Tilsæt vanilleessens og pisk igen godt.
Bland kærnemælk og rød frugtfarve sammen i en større skål. Stil pisekeren på laveste hastighed og pisk halvdelen af melblandingen i Smør/sukkerblandingen når det er blandet piskes den røde kærnemælk i, pisk derefter stadig langsomt resten at melblandingen i.  Tag en lille skål og bland eddike og bagepulver og lad det bruse af. Vend hurtigt bagepulver blandingen i dejen med en dejskraber. De hæver ikke helt vildt meget....

Put dejen i muffinforme og bag dem i ca. 15-20 min. alt efter størrelsen.


Hvid topping:Pisk smør, flødeost, vanille essens og flormelis sammen til den cremet masse, pas på den ikke bliver for sød...



Pynt det HELT kolde muffins med topping og drys med kokosmel :-) MUMS

tirsdag den 9. november 2010

LAGKAGE med hindbærskum

INDKØB TIL BUNDE:
6 æg, delte
250 g rørsukker
180 g sigtet speltmel
1½ tsk. Bagepulver

Tænd ovnen på 180 grader.
Del æggene i blomme og hvid ELLER brug past. æggehvide og blommer. Pisk æggehviderne stive. Pisk rørsukker i lidt af gangen. Pisk æggeblommerne i marengsmassen.
Sigtet speltmel og bagepulver blandes og sigtes ned i massen. Vend det forsigtigt  med en dejskraber. Læg bagepapir iden form du vil bage bundende i og bag den i ca. 10-20 min. afhængig af størrelsen på formen.
Lad "kagen" køe af og vend den ud på et sukkerdrysset fad, del den i 2 eller 3 og læg den nu sammen med evt. hindbær/brombær eller skovbær skum. Man kan også bruge helt alm. kagecreme :-)

Opskrift på Hind/brom eller skovbærskum:
læg 5 blade husblas i blød.
Kog 300 g frossen frugt med 50 g florsukker, kornene fra en vanilie stang + den tomme stang.. Det skal ikke bulderkoge, put de 5 vredne blade i frugtmosen og rør godt. Pisk 1/2 l fløde til letpisket skum og bland 1/3 del i frugtmosen og rør godt igennem, vend nu i resten af fløden og lag en bund i en lagkagering og hæld skummet i. Afslut med en top og stil på køl til dagen efter.

 

tirsdag den 2. november 2010

Grovere boller med gulerødder og kardemomme

Indkøb:

250 g Sigtet speltmel
250 g groft speltmel
2 dl mælk
100 g Milda/becel
1 tsk kardeomme
lidt salt
50 g gær
1 æg

Varm milda/becel, hæld mælk i og opløs gæren når den er fingerlun. Bland mel, æg, salt og kardemomme. Bland det sammen og ælt godt. Lad dejen hæve i min. 30 min gerne mere HUSK at lægge et stykke wita wrap under viskestykket, da dejen så bliver ved med at være saftig. Tril boller og tænd ovnen mens bollerne hæver igen gerne 20 min. Bag dem ved 200 g i ca. 10-12 min.

søndag den 31. oktober 2010

Grove Cookies

Indkøb:

150 g rørsukker
150 g smør (brugte kærgården i mangel af smør)
180 g groft speltmel
150 g mørk marabou 
50 g nødder ( havde idag mandler)
1 æg
1 tsk bagepulver
1 spk vanillie sukker


Tænd ovnen 190 g.


Pisk rørsukker, smør og æg hvidt. Bland Mel, vanillesukker og bagepulver. Pisk det i æggemassen. Hak chokolade og nødder og ælt det i dejen. Læg den på en plade og bag i ca. 10-12 min afhængig af størrelsen.

fredag den 29. oktober 2010

Grove nemme boller



Indkøb:

50 g gær
3 dl mælk
100 g milda/becel
400 g sigtet speltmel 
100 g groft speltmel
1/2 tsk salt
1 æg

Varm milda/becel og hæld mælken i, når den er fingervarm opløses gæren deri. ælt, salt mel og æg sammen og til sidst hældes meleblandingen i. Æltes til den er blød og lækker smidig.

Idag havde vi 5 korn at pynte med :-) Man kan sagtens tilsætte 1 revet gulerod eller rosiner.

Dejen skal hæve min. 30 min. gerne 45 min. Tril så boller og tænd ovnen på 200 g. Bollerne skal gerne hæve 20 igen og derefter bage ca. 12 min. Vi pensler med æg, men man behøver ikke.

Grove pandekager LILLE PORTION


Grove pandekager:

Indkøb
3 æg
120 g groft speltmel
80 g sigtet speltmel
1 vanillestang
1 tsk rørsukker
4 dl mælk
Milda til at stege i.

Pisk æg og mel, hæld mælken i lidt af gangen. Skrab kornene ud af vanillestangen og bland den med rørsukkeret og put i dejen. Pisk til dejen er uden klumper. Steg i milda på en pande. HUSK rør i dejen indimellem, da de "grove" korn i dejen synker ned :-)

torsdag den 28. oktober 2010

Julen nærmer sig..

Begynder at komme i julestemning og hiver snart juleopskrifterne frem, i år skal der experimenteres med at bage julesmåkager på speltmel og spelt æbleskiver... Skal lige have skaffet en æbleskive pande :-)

Går og leger med ideen om at bage "grove" pandekager, håber at prøve imorgen, hvis energien rækker...

onsdag den 27. oktober 2010

Hygge søndag med MARKRÆS og kager...

Skulle lige bage en kage eller 2 til noget hygge og markræs og faldt over en skøn skøn opskrift på nettet, som jeg lavede om til min "egen"...

GULERODSKAGE:


INDKØB:

325 g rørsukker
3 dl Becel
4 æg
300 g sigtet speltmel
1 spsk. kanel
1 tsk. fint salt
2 tsk. natron
350 g revne gulerødder


Osteglasur:
125 g Philidelphia Light
50 g kærgården
vaniliesukker efter smag
200-250 g flormelis 

Pisk sukker og becel hvidt og slå æggene ud i en skål. Hæld lidt æg i ad gangen mens du pisker videre. . Bland mel, kanel, salt og natron i en skål og sigt det ned i æggemassen. Riv gulerødderne og put dem i dejen.
Fyld dejen i en smurt springform. Bag den ca. 60 minutter ved 175 grader, men det afhænger af størrelsen på formen. Afkøl den helt inden osteglasur smøres på.

Osteglasur:
Pisk Philidelphia og smør hvidt og luftigt. Pisk men du hælder vanilie og flormelis i, du kan smage undervejs, HUSK den smager bedre kold. Smør det på kage og stil den på køl indtil servering.

MUMS!!!!!

torsdag den 14. oktober 2010

De seneste kager jeg har lavet











Nemme boller









Indkøb:

50 g gær
3 dl mælk
100 g milda/becel
500 g sigtet speltmel ( bruger 75 g groft spelt mel når jeg har det )
1/2 tsk salt
1 æg

Varm milda/becel og hæld mælken i, når den er fingervarm opløses gæren deri. ælt, salt mel og æg sammen og til sidst hældes meleblandingen i. Æltes til den er blød og lækker smidig.

Idag havde vi ristede græskarkerner, perlesukker og alm. æg at pynte med :-) Man kan sagtens tilsætte 1 revet gulerod eller rosiner.

Dejen skal hæve min. 30 min. gerne 45 min. Tril så boller og tænd ovnen på 200 g. Bollerne skal gerne hæve 20 igen og derefter bage ca. 12 min. Vi pensler med æg, men man behøver ikke.

fredag den 8. oktober 2010

Børne Brownies ( de voksne er også vilde med dem )





Indkøb:


150 g chokolade ( hvid/mørk eller m&m's ELLER bare de rester du har i skabet)

160 g sigtet speltmel
1 tsk bagepulver
4 spk kakao pulver
2 spk vanillesukker
200 g Milda/becel
200 g sukker
200 g brun farin
6 æg

Tænd ovnen på 180 g.

Pisk milda, farin og sukker lyst og luftigt, slå alle æg ud i en skål og pisk lidt æg i af gangen. Bland mel, kakao, vanillesukker, bagepulver i en skål. Pisk melblandingen i æggeblandingen. Hak chokoladen groft. Hæld dejen i en form ca. 20x30 cm og drys chokoladestykkerne ovenpå, de synker ned i løbet af tiden i ovnen.  
Bag i ca. 30 min, afhænger meget af størrelsen på formen. Pyntes med mini marshmallows og karamelsovs eller sigtet flormelis.

Sukkerfri pandekager

Indkøb:

400 g sigtet speltmel
6 æg
1/2 tsk salt
8 dl mælk
Milda / becel til at stege i (gerne den med mindst fedt)

Pisk æg og mel, put salt og mælk i mens du rører dejen fri for klumper.
Steg dem på en pandekage pande :-)

Når vi ikk skal bruge dem til mad, så putter vi 2 tsk vanillesukker i MEN så er de ikke længere sukkerfri.

tirsdag den 5. oktober 2010

Lækker Linsesalat

Har en skøn opskrift fra en veninde:

Indkøb:
1 portion Linser ( grønne eller sorte beluga) Kogt efter anvisningen på pakken
2 spk balsamico eddike mørk
1 spk sennep
2 spk oliven olie
1 pk fetaost
soltørrede tomater
1 bt basilikum

Kog linserne efter anvisningen, rør en marinade af balsamico, sennep og olie, som hældes over de færdige varme linser. Lad linserne køle af. Bland derefter feta, soltørret tomater og de plukkede basilikums blade i de kolde linser. MUMS. serveres kold.

Marmorkage med kokos, marabou og glasur

Har en mega lækker opskrift på marmorkage :

Indkøb:

250 g Milda/ becel gerne helt fedtfattigt
250 g sukker brun eller hvid
1 tsk vanillesukker
4  æg
250 g  sigtet speltmel
3 spsk kakaopulver
100 g mørk marabou
1 tsk bagepulver med top


Tænd ovnen på 180 G

Pisk milda/becel, sukker og vanillesukker hvidt og luftigt i en skål.
Slå æggene ud i en skål og tilsæt lidt af gangen mens du pisker.
Bland mel og bagepulver i en skål og sigt det i dejen mens du pisker med laveste hastighed, du må ikk piske alt luften ud af dejen, tag halvdelen af dejen fra og hak marabou, bland nu kakao og marabou i den ene del af dejen.
Smør en form, hæld den mørke dej i bunden og fordel den godt. Hæld meget forsigtigt den lyse dej henover, så den lægger sig ovenpå den mørke dej. Det ser godt ud og børnene syntes det er skægt. Bages i ca. 30 min, afhænger af hvilken type for man bruger :-) skal bages længere tid i franskbrødsform.

Vi pynter med kakao glasur og kokos.

mandag den 20. september 2010

Kakao spelt cookies

Indkøb:
150 g mørk marabou ( eller chokolade efter smag )
1 spk. kakaopulver
1 spk. vanilliesukker
1 tsk. bagepulver
180 g sigtetspeltmel
150 g smør
1 æg
150 g sukker

Tænd ovnen på 190 g.
Pisk æg, sukker og smør luftigt. Bland mel, bagepulver, vanilliesukker og kakao i en skål. Hak chokoladen og bland det hele i smørmassen.
Brug 2 tsk til at lave mini cookies på en bradepande HUSK de flyder ud ved bagning.
Bag i ca. 10  min, men det afhænger meget af størrelsen på din cookie..

Hurtige spelt cookies :-)

Indkøb:

150 g sukker
150 g smør (brugte kærgården i mangel af smør)
180 g sigtet speltmel
150 g mørk marabou (Nicolas brugte halv marabou og halvt m&m's)
50 g nødder ( havde idag mandler)
1 æg
1 tsk bagepulver
1 spk vanillie sukker



Tænd ovnen på 190 g.
Pisk æg, sukker og smør luftigt, bland mel, vanillie og bagepulver og ælt det i smørmassen.
Del evt, dejen eller lav dobbelt potion så ungerne selv kan fylde chokolade i.
Ælt chokolade og nødder i og fordel dejen i små klatter på bagepladen, HUSK de flyder meget ud så der skal være stort mellemrum.
Bag efter størrelse ca. 10 min... mine blev lidt store og fik 17 min, hold øje med dem, de skal være lysebrune i kanten og bunden skal ikk være blød.


Mine yndlings speltboller

Indkøb:

10 g gær
3 1/2 dl lunkent vand ( 1 1/2 dl kogt vand blandet med 2 dl koldt vand )
1 tsk. honning
2 spk. go olivenolie
500 g Sigtet speltmel ELLER 300 g sigtet speltmel og 200 g groft speltmel.


Udblød gær i lunkent vand, kom honning, olie og mel i. Sørg for at dine hænder er godt smurt med koldt vand, gør det nemmere at ælte dejen. Dejen skal være meget våd og ikk til at forme.
Put dejen i silicone muffinform eller franskbrødform smurt i olivenolie, lad den hæve i 1 1/2 time og bag dem ved 210 g i ca. 30 min.

Du kan efter smag krydre boller/brød med kerner eller krydderier, hvis det f.eks skal bruges som madbrød.

Lagkage med hindbærskum ( den nemme )

Indkøb:

lagkagebunde
fløde min. 1/2 L
frosne Hindbær
vanillie sukker


Tø hindbær op, blend dem med vanillie sukker, pisk fløde til skum. vend hindbær i skummet og smid det ud på bundene Wupti, en lækker frisk lagkage...

Kan pyntes med past. æggehvider pisket med florsukker, evt. farvet med frugtfarve.. Nemt at styre i en sprøjtepose og ser godt ud. Kan varieres med flydende smag :-)

Debut som blogger..

Tankerne kører rundt i hovedet, et spændende nyt univers har åbnet sig, gad vide om jeg får nogen læsere :-)